Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rørende gestus til chikaneramt Arsenal-profil

Af Daniel Sichlau
04.08.2021 Kl. 16:55
Det var en tydelig rørt Bukayo Saka, der vendte tilbage til Arsenal efter EM-slutrunden. Det skyldtes en helt speciel gestus.

Bukayo Saka er et af Arsenals klareste stjerneskud og den unge spiller har da også taget Premier League med storm.

Denne sommer blev han også en del af det engelske landshold for alvor, hvor han var med til at spille sit land i EM-finalen. Resten er nærmest historie for Saka var en af de tre unge straffesparksskytter, der tog ansvaret på deres skuldre i straffesparkskonkurrencen mod Italien og en formstærk Donnarumma i buret. 

De brændte straffespark resulterede i uhyrlig chikane mod spilleren, der blev overdænget med racistisk og diskriminerende beskeder fra hadefulde mennesker. Heldigvis vil de hadefulde altid være i undertal og dét understreger den gestus som Arsenal viste deres unge spiller.

Da han vendte hjem fra en velfortjent sommerferie var det blandt andet til en decideret væg med støttende og opmuntrende beskeder fra fans over hele verden. Og Saka? Han blev selvfølgelig dybt berørt over den store opbakning.

 

Annonce