Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Robertson om udskældt Keita: Hans bedste præstation

Af Rasmus Bendrup
10.02.2019 Kl. 13:41
Andy Robertson var særdeles imponeret over Naby Keita i gårdagens kamp imod Bournemouth.

Liverpool tog tre vigtige point i gårdagens kamp imod Bournemouth, som blev vundet med 3-0, og som fik The Reds tilbage på førstepladsen.

I kampen valgte Jürgen Klopp at spille med Fabinho, Gini Wijnaldum og Naby Keita, hvilket fik de fleste fans til at juble.

Keita har ellers været meget udskældt ovenpå svage præstationer i denne sæson, trods at han startede godt lige efter skiftet fra RB Leipzig.

I går var han således én af kampens bedste spillere, og det avler også ros fra Liverpools venstreback, Andy Robertson.

– De (midtbanespillerne, red.) var fantastiske. Jeg synes, at Naby var fremragende. Han har taget lidt tid om at tilpasse sig, men i dag var formentligt hans bedste præstation i Liverpool-trøjen. Jeg er sikker på, at han kan få en masse selvtillid fra det, lyder vurderingen fra Robertson ifølge Goal.

Robertson siger i interviewet desuden, at Wijnaldum har været én af de vigtigste spillere i sæsonen, og at midtbanen i gårdagens kamp vandt alle deres dueller, hvilket har en positiv effekt på resten af mandskabet. 

Annonce