Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rivaliserende Premier League-klubber er frustreret over Manchester United

Af Jeppe Augustsen
06.10.2021 Kl. 07:45
Flere Premier League-klubber er angiveligt frustreret over Manchester United og klubbens spillere grundet deres tøven omkring corona-vaccinen.

Den engelske regering har opfordret alle Premier League-spillere til at blive vaccineret.

Forleden kunne Jürgen Klopp fortælle, at 99 procent af alle spillere i Liverpool-truppen var færdigvaccinerede, men det er ikke tilfældet i alle Premier League-klubber.

The Times kan afsløre, at kun syv klubber har over 50 procent af spillerne vaccineret, hvor Brentford, Leeds, Liverpool og Wolverhampton næsten har alle spillere vaccineret.

Manchester United halter meget bagefter, og det frustrerer de rivaliserende klubber. Det skriver The Times.

Flere af klubberne mener, at Manchester United bør gå forrest med deres størrelse taget i betragtning, og mener også, at de bør sætte et eksempel.

I en meddelelse har Premier League meldt ud, at de vil forsøge at belønne de spillere og klubber, som har valgt at tage vaccinen. 

Jürgen Klopp er stor fortaler for vaccinen, og han sammenlignede det forleden med spritkørsel. 

– Vi har 99 procent vaccineret i Liverpool. Jeg skulle ikke forsøge at overbevise spillerne. Det var mere en naturlig beslutning af dem. Normalt giver jeg mine råd, men her var det ikke nødvendigt, siger han til pressekonferencen forud for Manchester City.

– Generelt set lyder det som om, at man ikke må give råd, så hvor forhører jeg mig så? Jeg ringer til læger og eksperter, som jeg har kendt i mange år. Det er sådan, jeg opererer, når jeg ikke ved så meget om det. 

– Det er lidt som spirituskørsel. Vi har alle været i en situation, hvor vi har fået en øl eller to og har tænkt, at man godt kan køre. Efter loven må vi ikke køre, men loven er der ikke for at beskytte mig, når jeg kører, men alle andre, fordi jeg er fuld. Det har vi accepteret som en lov. Alkohol er ikke godt for vores krop, men vi drikker det stadig. 

– Med vaccinationen går nogle ud fra, at det ikke er godt for kroppen, selv om mange eksperter siger, at vaccinen er løsningen på vores problem lige nu – og det er det samme som spirituskørsel. Jeg tager ikke kun vaccinen, fordi det er godt for mig, men også for at beskytte personerne omkring mig. 

– Jeg forstår ikke, hvorfor det er en begrænsning for ens frihed. Hvis det er, så er det også en begrænsning af ens frihed, hvis man ikke kan drikke sig fuld og køre, men det accepterer vi. Måske er jeg naiv, men jeg forstår ikke, hvorfor man ikke må spørge folk, om personen er vaccineret. 

Annonce