Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rio: Pogba bliver, hvis Manchester United tager mesterskabet

Af Asbjørn Sigsgaard
26.01.2021 Kl. 16:25
Paul Pogba vil ikke skifte klub lige efter en Premier League-titel, men vil forsøge at opbygge legendestatus hos Manchester United. Det vurderer den tidligere stjerne Rio Ferdinand

Transferrygterne om Paul Pogba har kørt på nærmest permanent basis over de sidste par år, men franskmanden ser nu endelig ud til at have fundet et mere permanent højt niveau hos Manchester United, hvor han har været decideret kampafgørende ved flere lejligheder over de seneste uger. 

Det kommer oven på, at Pogbas agent, Mino Raiola, i december udtalte, at blev nødt til at skifte til en ny klub for at indfri sit potentiale. Men Manchester United-legenden Rio Ferdinand vurderer, at midtbanespilleren nærmere bliver på Old Trafford også i de næste sæsoner, hvis denne byder på et længe ventet mesterskab.

– Manchester United må være et godt sted for Paul Pogba at være lige nu. Så jeg tror, at det bliver meget svært for ham at skifte klub, hvis de vinder titlen, udtaler han ifølge Football365 og fortsætter:

– Jeg tror, at han er den type person, der vil fortsætte på det grundlag og opbygge et godt eftermæle i den her klub. Og hvis Pogba forlader klubben efter den her sæson…Selv med en ligatitel har han endnu ikke sikret sig det eftermæle, som han ønskede, da han kom til klubben.

Manchester United fører pt. Premier League og kan sikre sig tre point yderligere til titelduellen, når bundproppen fra Sheffield United kommer på besøg onsdag aften. 

LÆS VORES TRANSFER LIVE LIGE HER!

Annonce