Rio fanget på slukket kamera: Man kan ikke regne med Walker
Manchester City har været fremragende i denne sæson, hvor klubben dog alligevel befinder sig på ligaens foreløbige andenplads grundet Liverpools forbløffende gode form.
Netop dén placering havnede klubben på efter gårdagens nederlag til Chelsea, som vandt med 2-0 på Stamford Bridge.
Det er uvant for The Citizens, og undervejs i kampen fik særligt én spiller massiv kritik af en tidligere topspiller.
Rio Ferdinand, som i går var ekspert hos engelske BT Sport, er nemlig blevet fanget i en sekvens, hvor han fordømmer Kyle Walkers defensive egenskaber, imens programmet var off-air.
– Se på Kyle Walker. Han sover. Det er derfor at man aldrig vil kunne regne med ham på topniveau, uanset hvor han spiller. Man ved, at man får chancerne mod dem, men man skal tage chancerne, ligesom Chelsea gjorde det, lyder det angiveligt fra Ferdinand ifølge the Mirror.
Klippet blev gjort tilgængeligt tilfældigt af en Twitter-bruger, som angiveligt faldt over klippet i et forsøg på at finde en stream.