Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Return of the King: Cantona vil blive tilbudt nyt job for United

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
20.03.2020 Kl. 07:19
Daily Mirror skriver fredag, at klubledelsen satser på at kunne ansætte legenden som klubambassadør for Manchester United.

Eric Cantona er blandt de mest ikoniske Manchester United-spillere gennem tiden, og nu kan manden, der kickstartede de vindende år under Sir Alex Ferguson, være på vej tilbage til Old Trafford som klubambassadør.

For Manchester United-ledelsen skulle i øjeblikket diskutere, om man ikke burde tilbyde sin tidligere stjerne chancen for at repræsentere sin tidligere klub udadtil. Det skriver Daily Mirror fredag.

Franskmanden, der scorede 82 mål i fem sæsoner for The Red Devils, er stadig en kulthelt og ekstremt populær blandt klubbens tilhængere, så det ville uden tvivl være en populær beslutning at bringe den 53-årige tilbage i folden.

Forhenværende spillere som Andy Cole, Bryan Robson, Denis Irwin og Ji-Sung Park er andre eksempler på nuværende klubambassadører.

 

Annonce