Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Respekt: West Ham snuppede rekordindkøb for næsen af storklub

Af Pelle Rigtrup
14.09.2019 Kl. 08:00
West Ham var i sommer oppe imod en af de helt store drenge på transfermarkedet, men London-klubben vandt kampen.

Resultaterne har de seneste sæsoner ikke været prangende, men der er ingen tvivl om, at West Ham har store ambitioner. 

Det beviste de endnu engang i sommer, hvor de hentede flere interessante navne til klubben. 

Det største og dyreste navn var Sebastian Haller, der kom til klubben for et rekordhøjt beløb fra Eintracht Frankfurt. 

Ifølge Daily Mail var the Hammers dog ikke alene om interessen for den hovedstødsstærke angriber. Den tyske storklub Bayern München havde således udset sig Haller som back-up for Robert Lewandowski, og tyskerne nåede endda at forhandle med ligarivalerne om en aftale. 

Bayern nåede dog ikke at forhandle et skifte på plads, før West Ham havde afgivet et bud på £45 mio. Det beløb var Bayern ikke villige til at matche, og the Hammers endte dermed med at snuppe den målfarlige angriber. 

Den handel har de formentlig ikke fortrudt i West Ham, da Haller allerede har bidraget med tre ligamål. 

Annonce