Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ren ekstase: Arsenal-stjerne tilslutter sig eksklusiv Bendtner-klub

Af Jeppe Augustsen
05.12.2023 Kl. 23:53

Declan Rice blev den sene helt for Arsenal i tirsdagens udekamp mod Luton.

Efter at have været bagud 2-3 fik The Gunners vendt opgøret til en sejr, og det var takket være Declan Rice.

Se vores karakterbog af kampen her.

Rekordindkøbet fra i sommer steg til vejrs og headede bolden i kassen, da der var spillet 96 minutters og 23 sekunders spil.

Med målet tilslutter Declan Rice sig også en eksklusiv Arsenal-klub, som Nicklas Bendtner er en del af.

Det var anden gang i denne sæson, at midtbanespilleren sikrede Arsenal sejren med en scoring i dommerens tillægstid. Udover Declan Rice er der kun to andre Arsenal-spillere, der har formået at blive matchvinder to gange i tillægstiden.

Den ene er danske Nicklas Bendtner.

Tilbage i 2009/10-sæsonen sørgede Nickals Bendtner for sene sejre mod Hull og Wolverhampton.

Efter et oplæg fra Denilson gjorde danskeren det til 2-1 i det 93. minut mod Hull, og mod Wolverhampton steg han til vejrs på et indlæg fra Bacary Sagna og gjorde det til 1-0 i det 94. minut.

Den anden spiller er Ian Wright, der formåede at gøre det i to sæsoner. Først i 1993/94 og dernæst 1995/96-sæsonen.

Annonce