Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

REKORD-RONALDO: Smadrer vild rekord med United

Af Emil Plovgaard
12.03.2022 Kl. 18:14
Cristiano Ronaldo skrev sig lørdag aften ind i historiebøgerne - hvis han ikke allerede stod der.

Cristiano Ronaldo er nu den mest scorende spiller i fodboldhistorien, hvis man benytter sig af FIFA's officielle statistikker.

Lørdag aften har han – indtil videre – scoret to mål mod Tottenham for sin klub, Manchester United.

Det betyder, at han nu er oppe på 806 mål i sin karriere, hvilket er et enkelt mere end Josef Bican, der hidtil var den mest scorende spiller nogensinde ifølge FIFA.

Rekorden omfatter mål scoret for både klub og landshold.

Cristiano Ronaldo og Manchester United fører i skrivende stund 2-1 over Tottenham – og her var Ronaldos første mål i særdeleshed et mål, der trænger til at ses – eller genses. Det kan du gøre HER.

Ronaldo skiftede tilbage til Manchester United i sommer, og indtil videre har han nettet 11 gange i 24 optrædener i Premier League siden sin tilbagekomst.

Annonce