Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rekord på vej: Manchester City forbereder millionbud

Af Emil Plovgaard
20.04.2024 Kl. 16:23

Manchester City forbereder et bud i omegnen af 223 millioner kroner på Semih Kilicsoy fra Besiktas.

Sådan lyder meldingen fra det tyrkiske medie Aksam.

Et salg af den kaliber vil være en rekord for en tyrkisk klub, lyder det.

The Cityzens er ikke i akut behov for en ny angriber, taget Erling Haalands flittige målnæse i betragtning, men Kilicsoy er alsidig og kan således dække hele frontlinjen.

Han står noteret for mere end 1700 minutters fodbold for Besiktas i indeværende sæson, hvor han i 29 kampe har leveret 11 mål og to oplæg.

Selvom han ikke er førstevalg i angrebet hos Besiktas, har han leveret glimrende, og det har også ført til udtagelse til det tyrkiske U21-landshold tidligere på året.

18-årige Kilicsoy har også interesse fra andre Premier League-klubber, såsom Tottenham.

Den tyrkiske sensation kan meget vel skubbe Alejo Veliz ud af holdet, efter at argentineren ikke har formået at blive fast starter hos klubben fra den nordlige del af London.

Ligeledes lurer Borussia Dortmund og Atlético Madrid, som regelmæssigt er at finde i Champions League.

Manchester City skal denne lørdag aften i aktion, når det gælder opgøret mod Chelsea i semifinalen i FA Cuppen.

LÆS OGSÅ: City-stjerne har truffet skæbnesvanger beslutning

Seneste nyt

Annonce
Annonce