Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Redknapp: Spillerne fik Pochettino fyret - de elskede ham ikke nok

Af Morten Bruun Jørgensen
19.11.2019 Kl. 22:22
Harry Redknapp mener, at det var Tottenham-spillerne, der var skyld i fyringen af Mauricio Pochettino.

Den 1. juni stod Mauricio Pochettino og Tottenham i Champions League-finalen. Nu er klubben nummer 14 i Premier League, og det kostede manageren en fyreseddel.

De skyldige i fyringen skal ifølge den tidligere Tottenham-manager, Harry Redknapp, findes i spillertruppen. For ifølge englænderen blev Mauricio Pochettino offer for, at spillerne ikke elskede ham nok.

– Når folk starter med at snakke om, at alle spillere elsker ham, så skulle de måske have startet med at spille lidt bedre, hvis de elskede ham så meget.

– I sidste ende fik de ham fyret. De har ikke præsteret godt nok, og derfor mistede han sit job. Hvis de alle elskede ham så meget, skulle de måske have gjort det lidt bedre for hans skyld, lyder vurderingen fra Harry Redknapp, som har udtalt sig til Sky Sports.

Harry Redknapp mener endvidere, at Tottenham har en stærk trup, der blot underpræsterer i øjeblikket.

Annonce