Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Real Madrids bekræftede trup: Flere profiler er tilbage

Af Morten Bruun Jørgensen
04.05.2021 Kl. 11:13
Real Madrid har udtaget truppen til returkampen mod Chelsea.

Der er ingen Raphael Varane, men derimod har Zinedine Zidane igen råderet over flere andre profiler, når der onsdag aften venter en returkamp mod Chelsea i Champions League-semifinalerne.

Den franske træner har i dag udtaget 23 spillere til kampen i London, og her er Sergio Ramos, Ferland Mendy og Federico Valverde inkluderet i forhold til opgøret for en uge siden.

Dermed er der lagt op til, at anfører Ramos får en plads i det centrale forsvar ved siden af Eder Militao, som har vist storspil inden for de seneste uger.

Samtidig er Marcelos plads i venstre forsvarsside også usikker nu, hvor Ferland Mendy igen er klar til at spille.

Derudover kan Valverde komme i spil på midtbanen for Real Madrid, der altså også har Eden Hazard i truppen, hvorfor belgieren kan vende retur til Stamford Bridge.

 

Annonce