Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Real Madrid-profil jagtes af engelske storklubber

Af Morten Bruun Jørgensen
22.04.2024 Kl. 10:23

Efter fem sæsoner i Real Madrid kan det måske være slut til sommer. 

I stedet kan fremtiden ligge i Premier League for en af den spanske storklubs stamspillere. 

Ifølge den franske sportsavis L’Equipe er der nemlig bud efter Ferland Mendy fra flere topklubber i Premier League. 

Både Liverpool, Arsenal og Manchester City er interesserede i den franske venstre back, som kan stå over for en svær situation i den spanske kongeklub. 

Canadiske Alphonso Davies rygtes nemlig kraftigt til Real Madrid, og det kan gå ud over Mendys spilletid hos La Ligas suveræne førerhold.

Mendy har også tidligere været sat i forbindelse med et skifte til Premier League, hvor også Manchester United er blevet nævnt. 

Til sommer vil Mendy have ét år tilbage af sin kontrakt med Real Madrid, og prisen for den franske landsholdsspiller kan også blive afspejlet af det. 

Mendy har i denne sæson spillet 32 kampe for Real Madrid og senest gjorde han en god figur i de to Champions League-kvartfinaler mod Manchester City. 

Hvorvidt Manchester City har brug for en ny venstre back med Josko Gvardiol og Nathan Aké på holdkortet er måske tvivlsomt. 

Til gengæld virker det mere sandsynligt, at Liverpool vil opruste på positionen, hvor Andrew Robertson er ved at komme godt op i alderen.

Hos Arsenal er både Oleksandr Zinchenko og Jakub Kiwior også blevet udpeget af forskellige modstandere som et svagt punkt. Det kan Mendy måske løse for The Gunners. 

Han er desuden fætter til den tidligere Chelsea-målmand Edouard Mendy, som nu spiller i Al-Ahli i Saudi Arabien. 

Læs også: Kræver 897 millioner i erstatning

Seneste nyt

Annonce
Annonce