Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rasende Pochettino reagerer på pinlige scener

Af Morten Bruun Jørgensen
16.04.2024 Kl. 08:21

Ved stillingen 4-0 fik Chelsea et straffespark mandag aften mod Everton, og så opstod der pinlige scener mellem flere af klubbens spillere.

Noni Madueke og Nicolas Jackson argumenterede om, hvem der skulle tage straffesparket, inden Cole Palmer kom til og snuppede bolden. 

Det var hverken Madueke eller Jackson tilfredse med, og flere Chelsea-spillere kom ilende tog. Blandt andre anfører Conor Gallagher fik konfronteret de to utilfredse spillere. 

Efterfølgende har Chelsea-manager Mauricio Pochettino nu reagerer på situationen, og han er slet ikke tilfreds. 

– Jeg kan ikke acceptere denne type opførsel. Jeg fortalte dem, at det er sidste gang, jeg ser den slags opførsel, sagde argentineren ifølge BBC

– Det er umuligt at have den opførsel efter sådan en præstation. Hvis vi vil være en stor klub, skal vi ændre holdning og tænke kollektivt. 

Cole Palmer var iskold, da han endelig fik lov til at sparke straffesparket. Her scorede englænderen sit fjerde mål i kampen. Og for niende gang i sæsonen omsatte han et straffespark – endnu har han ikke brændt. 

I videoen øverst i artiklen kan du se hele episoden med Jackson, Madueke og de andre spillere. 

Chelsea endte med at vinde kampen med hele 6-0 og øjner nu virkelig muligheden for at slutte på sjettepladsen i Premier League.

LÆS OGSÅ: Tre vilde stats efter Palmer-hattrick

Annonce