Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medier: Pogba har spillet sin sidste kamp for United

Af Emil Plovgaard
22.04.2022 Kl. 11:10
Franskmanden måtte udgå mod Liverpool.

Ralf Rangnick er fredag kommet med en opdatering angående Paul Pogba, og franskmanden skal være ude i fire uger.

Det viser en scanning, som klubben har fået foretaget, skriver flere engelske medier, herunder The Athletic.

– Det er meget usandsynligt, at han spiller igen i denne sæson, lyder det fra tyskeren.

– Lægen fortalte mig, at det som minimum vil tage fire uger for at komme sig, og da vores sidste kamp er i slutningen af maj, tror jeg ikke, han kommer til at spille for os igen i denne sæson.

Paul Pogba måtte udgå efter bare 10 minutters spil i 0-4-ydmygelsen mod Liverpool.

Franskmanden har udløb med klubben fra Old Trafford 30. juni, men sæsonen slutter altså allerede en måned før.

Dermed lader det til, at Pogba har spillet sin sidste kamp for De Røde Djævle, som han skiftede til i sommeren 2016.

Bedre var nyhederne for Cristiano Ronaldo, Raphael Varane og Scott McTominay, der alle er kampklar igen.

Torsdag kom det frem, at Erik ten Hag skal være klubbens nye manager, men Rangnick fortæller, at han endnu ikke har talt med den 52-årige hollænder.

Annonce