Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ramsey med afskedsbrev til Arsenal-fans: Tak for 11 fantastiske år

Af Kalle Thue Gregersen
11.02.2019 Kl. 21:12
Det blev mandag aften bekræftet, at Aaron Ramsey skifter til Juventus til sommer, og i den anledning har waliseren skrevet et afskedsbrev til Arsenal-supporterne.

Arsenal mister Aaron Ramsey til sommer til Juventus, som har hentet midtbanespilleren på en fri transfer. 

Den tidligere Cardiff-spiller har underskrevet en fireårig kontrakt med Den Gamle Dame, hvor han ifølge BBC vil tjene £400.000 om ugen. 

28-årige Ramsey har tilbragt 11 år i Arsenal og har indtil videre spillet 361 gange for klubben, som han altså stadig skal spille for frem til sommer. 

I et åbent brev takker Ramsey Arsenal-supporterne for den massive støtte, han har oplevet i sin tid i klubben. 

– Som i måske allerede har hørt, har jeg underskrevet en forhåndskontrakt med Juventus FC, indleder Ramsey sit åbne brev med på Twitter og fortsætter.

– Jeg ønsker at udstede en personlig meddelelse til alle Arsenal-fansene, som har været ekstremt loyale og støttende. I bød mig velkommen, da jeg var teenager, og I har været der for mig gennem alle op- og nedturene, jeg er stødt på i min tid i klubben. Det er med et tungt hjerte, at jeg forlader det nordlige London efter 11 fantastiske år. Tak. 

– Jeg vil fortsætte med at yde 100% for klubben, og jeg håber, vi kan slutte sæsonen stærkt af, før jeg begynder på et nyt kapitel i Torino. Med venling hilsen, Aaron. 

Annonce