Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pulis: Handel med Leicester er død

Af Marcus Sørensen
23.08.2016 Kl. 17:07
West Bromwich havde flere gange budt på Jeff Schlupp, men Leicester vil alligevel ikke sælge kantspilleren.

I åbningsweekenden af Premier League var Leicesters Jeff Schlupp ikke en del af Leicester-truppen. Dette skyldtes angiveligt, at Leicester og West Brom var tæt på at nå til enighed om en pris for kantspilleren.

Tingene har dog ændret sig meget siden da. Tony Pulis fortæller nu, at handlen er død.

– Jeg tror, den er død. Vi bød på ham og forstod, at knægten gerne ville spille fast, fortæller Pulis ifølge Express & Star.

– Jeg tror, han var klar på at komme til os, men det er klubben, der har rettighederne til spilleren, og de beslutter, om han må skifte eller ej.

– Vi kan ikke gøre noget ved det. Hvis de vil holde ham i Leicester, så lad det være sådan. Han er på kontrakt, slutter manageren.

Ifølge Express & Star har West Brom både fået bud på £9, £10 og £12 millioner afvist.

23-årige Schlupp har ellers ikke umiddelbart udsigt til spilletid under Claudio Ranieri, men det kan Leicesters indtræden i Champions League lave om på.

Annonce