Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

£5 mio. og han er jeres: Chelsea vil ikke forhindre Sarri-skifte til Juventus

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.05.2019 Kl. 11:40
Chelsea står ikke i vejen, hvis Maurizio Sarri ønsker at forlade klubben til fordel for Juventus. The Blues ønsker dog en kompensation for trænerskiftet.

Hvis Juventus hoster op med en kompensation på £5 millioner,  så agter Chelsea ikke at stå i vejen for Maurizio Sarris tilbagevenden til hjemlandet.

Det skriver Matt Law fra The  Telegraph tirsdag middag.  Sarri har i de seneste døgn vist sig som favoritten til at overtage trænersædet i Juventus,  efter den italienske storklub fredag stoppede samarbejdet med Massimiliano Allegri.

Chelsea er bevidste om interessen i Sarri fra Juventus og en række andre italienske klubber,  og der har været rygter om, at The Blues havde planer om at fyre ham,  allerede før Juventus kom på banen.

Sandheden skulle ifølge The Telegraph være den, at Chelsea endnu ikke har taget en beslutning om trænerens skæbne –  og venter til efter Europa League-finalen med at gøre det.

Men skulle Maurizio Sarri selv tilkendegive overfor klubben, at han ønsker at overtage jobbet i Juventus,  så vil man ikke forhindre det,  når blot man modtager kompensation.

Sarri har op til flere gange udtalt til engelske medier, at han elsker Premier League og ønsker at fortsætte,  men alle disse citater stammer fra inden, at det absolutte tophold i Italien udviste interesse i ham.

Det er ikke svært at forestille sig, at Chelsea-træneren er kommet på andre tanker nu,  hvor Juventus faktisk står og banker på døren.

Annonce