Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

£20.000 for at komme for sent: Her er bødelisten hos Chelsea

Af Sebastian Bagger
12.11.2019 Kl. 14:37
Et billede af Chelses bøde-liste er blevet afsløret.

Chelsea har gang i en god sæson under Frank Lampard. Men den nye manager kan tilsyneladende godt være hård at bide skeer med. 

Den engelske legende har nemlig indført et bøde-system i London-klubben, hvor det godt kan betale sig at komme til tiden.

Et billede af Chelseas bøde-liste florerer nemlig på de sociale medier. Billedet afslører, at en spiller der kommer for sent bliver tildelt en bøde på £20.000.

Så det kan vidst godt betale sig, at køre hjemmefra i god tid, når man skal til træning.

Derudover afslører billedet også, at en telefon, der ringer under et møde, giver en bøde på £1000, mens man bliver tilddelt samme beløb i bøde, for at møde op i det forkerte sæt tøj på kampdage.

Se hele den dyre liste, som Daily Mail er kommet i besiddelse af, herunder:

For sent til kamp eller afgang med førsteholdet: £2.500
For sent til indrapportering til træning (plus £2.500 for hver efterfølgende 15 minutter): £2.500
For sent i styrkelokalet til opvarmning: £1.000
For sent til behandling: £2.500
For sent til holdmøde: £500 pr. minut
For sent til træning: £20.000
Telefon ringer under holdspisning eller møde: £1.000
Møde op i forkert tøj til kamp eller rejse: £1.000
Ikke at rejse hjem sammen med resten af holdet efter kamp uden at have givet manageren eller assistenten besked 48 timer forinden: £5.000
At afvise eller ikke at dukke op til fællesskabspligter: £5.000
Ikke at rapportere sygdom eller skade før en fridag eller halvanden time før træning: £10.000
For sent til lægetid: £2.500

Alle bøder skal desuden betales inden for 14 dage, ellers pålægges der en dobbelttakst.

 

 

Annonce