£100 milioner: Premier League-oprykker får kæmpe budget i januar
Nottingham Forest planlægger at spendere op imod 100 millioner pund i det kommende transfervindue i januar.
Det melder mediet Football Insider.
Klubbens ejer, Evangelos Marinakis, har givet grønt lys til et kæmpe budget efter en sommer, hvor klubben hentede over en snes spillere.
I sommervinduet brugte man £150 millioner, men klubben ligger stadig i bunden af Premier League, og det skal et altafgørende transfervindue i januar vende op og ned på, lyder det.
Forest ligger på sidstepladsen i Premier League efter de første 12 kampe. Det på trods af en flot sejr over Liverpool i lørdagens kamp.
Ni af de spillere, der startede inde for klubben i forbindelse med lørdagens Liverpool-sejr, blev i øvrigt hentet til klubben i sommer, heriblandt Taiwo Awoniyi, der blev matchvinder med kampens eneste mål.
Coopers mandskab har blot vundet to kampe i indeværende Premier League-sæson og derfor ligger man á point med Wolves og Leeds.
Der venter en svær opgave for Forest, når klubben søndag møder Arsenal, der er placeret som nummer et.