Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Prøvede det selv: Sir Alex giver indsigt i Liverpools problemer i denne sæson

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
26.02.2021 Kl. 07:25
Sir Alex Ferguson har tidligere forklaret, hvordan et stort antal skader kan skabe ubalance i truppen.

Sir Alex Ferguson oplevede utallige triumfer for Manchester United, men gennem sin mere end 20-årige karriere i spidsen for klubben måtte han også forsøge at håndtere adskillige skadeskriser – på samme måde som Liverpool gør nu.

Virgil van Dijk og Joe Gomez har været ude i store dele af sæsonen, mens spillere som Joel Matip, Fabinho, Alisson, Diogo Jota, Trent Alexander-Arnold og Jordan Henderson har været inde og ude af holdet med skader på skift.

Det har besværliggjort The Reds' titelforsvar, som allerede ser ud til at være tabt. Noget lignende oplevede Manchester United og Sir Alex Ferguson også i 2011/12-sæsonen, som også endte ilde for The Red Devils.

I denne sæson har Liverpools skadede spillere i alt misset 155 kampe. Vi kan desværre ikke finde et lignende tal med Manchester United i 2011/12, men The Red Devils havde det år spillere ude i sammenlagt 1.681 dage på grund af skader – fordelt på 39 større skader.

Dengang sagde Ferguson følgende om sine problemer med at håndtere situationen:

– Man forestiller sig aldrig, at man skal blive ramt af så mange skader. Alle var friske fra starten af sæsonen, og vi havde haft en god pre-season i USA uden en eneste skade. Men så blev man ramt, sagde Ferguson da ifølge The Express.

– Det smadrer ikke det hele for os, men det skubber til balancen på holdet, og nogle gange bliver man nødt til at tænke mere over, hvilket hold man sætter, modsat når alle er skadet. Da behøver man ikke bekymre sig.

Manchester United endte med at tabe sit titelforsvar i den sæson til Manchester City, da Sergio Aguero scorede sit velkendte overtidsmål mod Queens Park Rangers. City var i øvrigt det hold, som havde færrest store skader i den sæson.

 

 

Annonce