Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Prisen på Traoré er sat: Dette kræver Wolves af Liverpool og City

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
06.04.2020 Kl. 06:23
Football Insider skriver, at Wolverhampton har sat en officiel pris på sin lynhurtige stjerne.

Adama Traoré har bogstaveligt talt taget Premier League med storm i denne sæson, og derfor skulle klubber som Manchester City, Bayern München og Liverpool nu alle udvise interesse i den 24-årige spanier.

Men det bliver dyrt af anskaffe sig Traoré, erfarer Football Insider, for Wolverhampton nægter at sælge for mindre end £70 millioner – svarende til knap 600 millioner kroner.

En Wolverhampton-kilde fortæller til det engelske medie, at klubben i dag mener, at Traoré næsten er fire gange så meget værd som de £18 millioner, man betalte for ham i 2018.

Traoré har scoret seks mål og lavet 10 assists i alle turneringer i denne sæson, og Football Insider har tidligere berettet, hvordan Liverpool ser ham som en mulig afløser for enten Sadio Mané eller Mohamed Salah.

 

Annonce