Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Prisen daler: Dette kræver Arsenal i dag for Aubameyang

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
06.04.2020 Kl. 11:40
Gazzetto dello Sport skriver, at Arsenal kan ende med blot at kræve omkring £32 millioner for sin topscorer.

Arsenal betalte knap £60 millioner, da man købte Pierre-Emerick Aubameyang fra Dortmund, men The Gunners vil formentligt ikke kræve en pris tilnærmelsesvist tæt på det beløb, hvis angriberen bliver solgt til sommer.

Det skriver Gazzetta dello Sport.

Aubameyang har ellers betalt sin pris tilbage i mål for Arsenal, men gaboneseren nærmer sig sit kontraktudløb i 2021, og han fylder snart 31.

Netop kontraktens varighed og spillerens alder plejer at have stor indflydelse på transferprisen, og derfor falder gaboneserens værdi dag for dag.

Derfor vil Arsenal næppe kræve mere end omkring £32 millioner af de klubber –  Inter Milan, FC Barcelona og Real Madrid er alle blevet nævnt –  som ventes at forsøge at signe Aubameyang, medmindre Arsenal-anføreren vælger at forlænge sin kontrakt før sæsonafslutningen.

 

 

Annonce