Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Presset ten Hag: Derfor har United brug for Champions League

Af Morten Bruun Jørgensen
11.02.2024 Kl. 14:51

Manchester United er på grænsen til at bryde Premier League profit og bæredygtighedsregler. Derfor kunne klubben ikke købe nye spillere i januar, og til sommer kan det igen blive en udfordring.

For lige nu ser ud til, at Manchester United kommer til at mangle mange hundrede millioner kroner. En kvalifikation til Champions League i næste sæson ser nemlig ud til at glippe, og det vil koste dyrt. 

I gennemsnit fik de engelske klubber nemlig mere end 740 millioner ud af spille i Champions League næste sæson. Udbyttet ved at spille Europa League er langt dårligere. Og meget færre penge er der at hente, hvis den står på Conference League. 

Manchester United har brug for pengene fra Champions League, og det ved Erik ten Hag godt. 

– Det er meget vigtigt at spille Champions League. Det er helt åbenlyst, og vi behøver ikke diskutere det, siger ten Hag ifølge The Telegraph

– Hvad den præcise påvirkning er lige nu, ved jeg ikke. Man har mere økonomisk styrke, når man kommer med i Champions League, og det er selvfølgelig vores mål. 

Manchester United er aktuelt på sjettepladsen i Premier League. Der er ni point op til Tottenham på fjerdepladsen, der med sikkerhed giver adgang til Champions League. En femteplads kan dog også være nok, hvis England er en af de to lande, der får flest koefficientpoint i denne sæson. 

I denne sæson skuffede Manchester United gevaldigt i Champions League. Allerede i gruppespillet røg klubben ud af turneringen. Det betyder også, at klubben går glip af mange millioner.  

Herunder kan du se den nuværende stilling i Premier League. 

#HoldKampeMålscorePoint
1Liverpool2455-2354
2Manchester City2356-2552
3Arsenal2347-2249
4Tottenham2451-3647
5Aston Villa2349-3046
6Manchester United2331-3238

Læs flere nyheder om Manchester United.

Annonce