Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League vil undersøge Tottenham: Ignorerer anbefalinger

Af Emil Plovgaard
27.09.2021 Kl. 11:16
Det kan få konsekvenser for Tottenham, at klubbens træner for nylig var lidt for åbenmundet.
Tottenham er kommet under lup, efter at klubbens træner, Nuno Espirito Santo, for nyligt indrømmede, at han og truppen ignorerer de gældende anbefalinger fra Premier League vedrørende hovedstød til træning.
 
Anbefalingerne, der blev iværksat i begyndelsen af sæsonen, betyder, at der ikke må udføres flere end 10 hovedstød for hver spiller i løbet af en uge. De engelske myndigheder er nemlig af den overbevisning, at det kan mindske risikoen for, at spillerne i fremtiden bliver ramt af demens.
 
Men nu kan Daily Mail berette, at Premier League har tænkt sig at undersøge Spurs, fordi Nuno Espirito Santo åbent indrømmede, at klubben ikke tæller, hvor mange hver spiller header til bolden.
 
– Det er derfor, vi afholder mange træningssesioner, hvor ingen kan se os, lød det fra Santo.
 
– Jeg er bekymret for situationen omkring demens, og hvad hovedstød kan gøre. Men det er en del af spillet. Jeg vil ikke lyve overfor dig. Jeg tæller ikke, hvor mange gange vores spillere header til bolden. Måske bringer jeg mig selv i problemer ved at sige dette. Men fodbold er altså også at hoppe, heade til bolden, det er en del af spillet, fortsatte han.
 
Tottenham tabte søndag til Arsenal i North London Derby, hvor det blev til et 1-3-nederlag. Næste opgave for Spurs er på torsdag. Her møder klubben på hjemmebane slovenske NK Mura.
Annonce