Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-manager revser dommerne: "Det har ødelagt spillet"

Af Emil Plovgaard
17.09.2023 Kl. 13:46
Han er skuffet over dommerstanden.

Sheffield Uniteds manager, Paul Heckingbottom, er langt fra tilfreds med dommerstanden i Premier League.

Kritikken kommer, efter at hans mandskab lørdag måtte indkassere et nederlag i overtiden mod Tottenham.

Premier League-oprykkerne var på vej mod sæsonens første sejr, men Spurs sikrede sig en dramatisk sejr med mål i det 98. og 100. minut fra henholdsvis Richarlison og Dejan Kulusevski.

 

Efter kampen var Heckingbottom utilfreds med dommerne, som, ifølge ham, begik en række fejl i kampen.

– Dommerstanden er bare rystende. Det handler ikke om fodboldbeslutninger, men om kampledelsen. Min bekymring er, at al fokus ligger på gule kort, tidsudtræk og de nye retningslinjer.

– Fokus er pludseligt rettet mod tidsudtræk, så de dikterer, hvordan vi skal spille. Hvis man spiller bolden ud fra forsvaret, stiller man op på en bestemt måde, og hvis Spurs opponerer imod det, så dikterer de den beslutning, man træffer.

– Vi har fået at vide, at vi bare skal sparke den langt, men det kan man ikke. Wes Foderingham (Sheffield Uniteds målmand, red.) fik gult for at tage den med hænderne uden for feltet, og så truer man ham med en ny advarsel. Det kan man ikke bare gøre.

– Når jeg taler med dommerne, har de ingen anelser om, hvad jeg snakker om. De dømmer kampe på topniveau, og de kender simpelthen ikke spillet. Det er vi nødt til at løse, og det skal løses hurtigt. Det har ødelagt spillet, siger han ifølge Sky Sports.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Premier League-klub overvejer at fyre manager

2Pochettino med dårligt nyt om Chelsea-stjerne

3. Peter Schemichel raser over United-profil 

4. Arsenal millimeter fra aftale med stjerne

5. Efter to oplæg: Mohamed Salah slår Premier League-rekord

 

Annonce