To Premier League-klubber viser interesse i Juventus-midtbanespiller
I sommeren 2015 blev Mario Lemina udlejet til Juventus fra Marseille, og ved slutningen af sæsonen valgte den italienske storklub at købe den gabonesiske landsholdsspiller for €8 millioner.
Opholdet i Torino-klubben har dog ikke været en ubetinget succes for afrikaneren, som har haft svært ved at tilspille sig en stamplads på den centrale midtbane under Massimiliano Allegri.
Ifølge Calciomercato er der ikke usandsynligt, at Juventus henter en ny midtbanespiller ind til startopstillingen til sommer, og det kan betyde, at Mario Lemina skal sendes afsted.
Juventus vil, ifølge Tuttosport, være åbne for at sælge gaboneseren for €20 millioner, og det skulle både Watford og Crystal Palace være interesserede i at betale for den 23-årige midtbanespiller, som er ganske dygtig både offensivt og defensivt.