Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Portugiser imponerer Everton: En stærk kandidat til managerposten

Af Redaktionen
23.01.2022 Kl. 18:50
Vitor Pereira har imponeret ledelsen i Everton, hvor han har været til samtaler.

Der bliver arbejdet intenst på at finde en ny manager hos Everton, og nu er portugisiske Vitor Pereira en af de kandidater, der bliver overvejet seriøst.

Han har ifølge Daily Mail imponeret ledelsen i Premier League-klubben under flere samtaler de seneste dage, og han passer ind i de kriterier, som Everton kigger efter.

Forlydningerne går på, at klubbens ejer Farhad Moshiri er på jagt efter en manager, der er visionær og kan bringe nye idéer og et friskt pust ind i truppen.

De seneste managere, der har været ansat hos Everton, har alle haft Premier League-erfaring forinden.

53-årige Pereira står i øjeblikket uden job efter at have forladt Fenerbahce kort før jul sidste år, men han har masser af trænererfaring

Siden 2004 har han nemlig stået i spidsen for ti forskellige klubber, og han har blandt andet vundet titler hos Porto, Olympiakos og Shanghai SIPG.

Annonce