Porto-træner: Vi var bedre end Chelsea
Chelsea tog et stort skridt mod semifinalerne i Champions League, da det onsdag blev til en 2-0-sejr på udebane mod Porto i Sevilla.
Men selvom Chelsea vandt kampen, spillede The Blues ikke nogen stor kamp – og i store perioder var Porto det bedste hold på banen.
Det mente portugisernes træner også, om end han dog også var klar over, at det kunne han ikke bruge til noget.
– Vi kendte Chelseas styrker, og de sendte Pulisic, Giroud, Kanté og Thiago Silva på banen, så de har forskellige våben, men vi var bedre end Chelsea, sagde Sergio Conceicao til TVI.
– Der er ingen moralske sejre. Det er resultatet, der tæller. Resultatet er utroligt hårdt, men det er målene, der tæller. Chelsea scorede – det gjorde vi ikke.
Mason Mount og Ben Chilwell scorede målene for Chelsea.