Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pogba: Vi minder om Beckham, Giggs og Scholes-årgangen

Af Nikolaj Babis
17.02.2019 Kl. 14:46
Franskmanden hjælper de unge og lovende spillere i klubben med at udvikle sig og roser samtidig Solskjærs indflydelse på Old Trafford.

Paul Pogba mener, at Manchester United genopliver ånden fra ”Class of 92” og vil hjælpe med at fodre de spirende talenter i klubbens akademi med gode råd.

Klubbens største stjerne roser Solskjærs indsats og peger på Rashford og Lingards formkurve som et tegn på, at klubben er på vej tilbage til dengang, David Beckham, Ryan Giggs og Paul Scholes var en del af de unge talenter, og han tager gerne del i at opdrage på de unge spillere:

– Jeg prøver at dele ud af mine erfaringer til de yngre spillere, for jeg er spillet både VM, en Champions League-finale og en Europa Cup-finale, så jeg prøver at give det videre til de andre drenge. Det er klubbens kultur. Beckham, Scholes, Butt, Gary Neville, når man er en del af det akademi, så vil man også gerne spille for førsteholdet og udrette store ting.

Jeg hørte engang en sige, at i den her klub, er der ingen alder, så længer du er klar til at spille, så skal du nok få muligheden for at bevise det, siger han til The Sun, og fortsætter med at rose Solskjær:

– Som en tidligere United-spiller, så kender han kulturen, han kender alt til klubben og han ved, hvordan man skal tale til spillerne, så det har været en kæmpe hjælp for mig. Det er skønt at se, at alle spillerne igen nyder at spille sammen – og vinde sammen.

 

Annonce