Pogba: Der vil nok altid være et spørgsmåltegn ved min fremtid
Både Real Madrid og Juventus var længe – og er til dels stadig – meldt interesserede i den 26-årige midtbanespillers underskrift. Men da transfervinduet for Premier League smækkede torsdag eftermiddag, betød det formentlig, at Manchester United ikke vil have i sinde at sælge den franske landsholdsspiller. De må nemlig ikke hente en ny forstærkning ind før til januar.
Imidlertid sår Paul Pogba stadig en vis form for tvivl om sin fremtid på lang sigt som Manchester United-spiller. Han anerkender samtidig, at der nok altid vil være spørgsmålstegn ved hans karrierevej.
– Jeg er opmærksom på de ting, der er skrevet og sagt – kun tiden vil vise, hvad der er hold i. Der er altid det der spørgsmålstegn, udtaler Paul Pogba ifølge Evening Standard med reference til de mange rygter, der har huseret om franskmandens potentielle skifte væk fra Manchester United.
Paul Pogba skiftede i sommeren 2016 tilværelsen i italienske Juventus ud med en tilsvarende i engelske Manchester United.