Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino vil kopiere Wenger: Klar til 20 år i Tottenham

Af Pelle Rigtrup
17.11.2017 Kl. 07:18
Mauricio Pochettino er fuld af beundring over Arsene Wengers tid i Arsenal, og han håber på at stå i spidsen for Spurs i lige så lang tid.

Arsene Wenger har stået i spidsen for Arsenal siden 1996, men selvom franskmanden har haft stor succes, mener mange, at det er på tide med en udskiftning på posten, da klubben ikke har vundet mesterskabet siden 2004. 

Tottenham-manager Mauricio Pochettino er dog fuld af beundring over franskmandens tid i hovedstadsklubben: 

– Han er en af de helt store managers i fodboldhistorien. Helt på niveau med Sir. Alex Ferguson, siger Pochettino inden morgendagens opgør mellem de to klubber. 

– At bevare motivationen i mere end tre år er svært. Hvis du kan gøre det i fem år, er du rigtig dygtig, men her snakker vi om 20 år, hvilket er helt utroligt. Man kan ikke andet end at have respekt for hans arbejde. 

Pochettino, der har været manager for Tottenham siden 2014, håber, at han kan kopiere Wenger og fortsætte sit arbejde i Spurs mange år frem: 

– Jeg ville elske at gøre det, han har gjort i Arsenal og blive i Tottenham i 20 år. 

Argentineren har da også haft ganske stor succes i Spurs, og det er derfor ikke usandsynligt, at han har en lang fremtid i klubben. 

Annonce