Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino har allerede takket nej til første jobtilbud i Premier League

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
06.12.2019 Kl. 16:18
Den tidligere Tottenham-manager Mauricio Pochettino er blevet tilbudt jobbet som Everton-manager efter the Toffees fyring af Marco Silva.

Everton fyrede deres manager Marco Silva efter nederlaget på 5-2 til bysbørnene fra Liverpool FC, og derfor er det på udkig efter en ny manager.

Mauricio Pochettino, der blev fyret for to uger siden i Tottenham, er allerede blevet tilbudt jobbet, men ifølge troværdige The Athletic har argentineren takket nej til jobtilbuddet i Everton, skriver Express.

Mauricio Pochettino vil i stedet vente på mere interessante tilbud. I går kom det dog frem, at sprogbarrieren formentlig sætter en stopper for Pochettinos eventuelle skifte til Bayern München.

Pochettino har brugt de seneste par uger i Argentina, men han er forventet tilbage i England inden længe, da han gerne vil have et job igen snarest.

Tidligere på ugen sagde Pochettino til Fox Sports Argentina:

– Der er mange klubber og attraktive projekter, jeg er klar til at tage.

 

Annonce