Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino: Folk undervurderer os

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.02.2019 Kl. 07:40
Spurs-træneren følte efter sejren over Dortmund, at folk har en tendens til at undervurdere Tottenham.

Dortmund startede onsdagens ottendedelsfinale på Wembley med fuld fart, men faldt fra hinanden i anden halvleg på mål af Son Heung-min, Jan Vertonghen og Fernando Llorente.

Det blev Spurs' fjerde sejr i streg trods skader til Dele Alli og Harry Kane.

Et Tottenham-hold uden de to stjerner lyder mere overkommeligt end ét med dem fra start, og det får ifølge Mauricio Pochettino modstanderne til at undervurdere Spurs.

– Folk undervurderer os nogle gange. Vi spiller meget bedre, end folk regner med, men du kan ikke kæmpe mod folks opfattelse. Jeg er glad for vores præstation og omstændighederne, vi har, fortalte Pochettino efter sejren.

– Mange ting sker, og holdet kæmper, opnår resultater, og det er jeg meget stolt af. Mine spillere er helte, uanset hvad der sker, og de fortjener masser ros. Dét, de foretager sig denne sæson, er fantastisk.

Tottenham kan nu rejse til Dortmund med en tre-målsføring i bagagen, men Pochettino føler sig ikke sikker på avancement endnu.

– Set med mine øjne var det kun første kamp eller første halvleg af ottendedelsfinalen, og du bliver altid nødt til at respektere et hold som Dortmund, så vi tager dertil med målet om at vinde igen, sagde Pochettino. 

Annonce