Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino-exit? Chelsea lurer på Premier League-manager

Af Emil Plovgaard
22.04.2024 Kl. 12:50

Der er en stigende sandsynlighed for, at Mauricio Pochettino bliver afskediget i Chelsea.

Det skriver den italienske journalist Rudy Galetti.

Håbet om et trofæ for The Blues sluttede, da Manchester City slog dem ud af FA Cuppen med en smal 1-0-sejr i semifinalen.

Chelseas problemer foran mål fortsatte, da klubben brændte et massivt antal chancer, hvor især Nicolas Jackson havde svært ved at få nettet til at blafre.

Pochettinos job er endnu en gang i farezonen, og ifølge Galetti overvejer Todd Boehly og kompagni at ansætte Roberto de Zerbi fra Brighton som en afløser.

De Zerbi har overhalet andre kandidater på listen, og han er nu favorit til jobbet på Stamford Bridge.

De Zerbi skulle angiveligt være åben overfor en ny oplevelse væk fra Brighton, og han anser også Chelsea som en god mulighed, lyder det.

Chelsea skal dog også være oppe på dupperne, lyder det, da Bayern München også jagter De Zerbi.

Den tyske storklub har udset De Zerbi som en af de foretrukne kandidater, efter at Julian Nagelsmann for nylig forlængede sin kontrakt med det tyske landshold.

Mauricio Pochettino overtog styringen hos Chelsea i 2023, efter at han senest havde været hos Paris Saint-Germain.

Chelsea ligger lige nu nummer ni i Premier League, og tirsdag aften gælder det et møde med rivalerne fra Arsenal på udebane.

LÆS OGSÅ: Chelsea vil fordoble stjernes løn

Seneste nyt

Annonce
Annonce