Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Planen er klar: Manchester United med ny fanbestyrelse

Af Jeppe Augustsen
26.07.2021 Kl. 13:33
Manchester United er ved at lægge sidste hånd på en ny fanbestyrelse.

Seks engelske klubber var involveret i Super League-projektet, men der gik ikke lang tid, før klubbern trak sig grundet de massive protester fra klubbernes fans.

Efter den store fadæse med Super League krævede fans mere involvering i klubbernes beslutninger, og Manchester United meldte efterfølgende ud, at man ville lave en bestyrelse, der bl.a. består af repræsentanter for fansene.

I samarbejde med Manchester United Supporters' Trust er Manchester United kommet tættere på en endelig bestyrelse.

På klubbens hjemmeside oplyser Manchester United, at fanbestyrelsen vil bestå af syv fan-repræsentanter og op til fem direktører i klubben, hvor man kan gå i dybden omkring fanrelaterede og strategiske emner.

Bestyrelsen vil mødes fire gange om året – én gang hvert kvartal – hvor en af klubbens formænd vil deltage minimum én gang om året. 

I løbet af de kommende uge vil man udvælge de nye medlemmer til fanbestyrelsen, som bl.a. gælder to personer fra Manchester United Supporters' Trust. 

Annonce