Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pinlig præstation: Nu undskylder spiller

Af Morten Bruun Jørgensen
12.02.2024 Kl. 13:04

– Det må aldrig blive pinligt, men første halvleg var pinlig. Folk udvandrede simpelthen, og det kan man ikke leve med som spiller. 

Sådan sagde Viaplays ekspertkommentator under West Hams nederlag på 6-0 mod Arsenal søndag eftermiddag. 

Efter kampen valgte West Hams tjekkiske forsvarspiller Vladimir Coufal også at undskylde over for klubbens fans. 

– Jeg har aldrig oplevet sådan et stort nederlag, og jeg håber aldrig, jeg skal prøve det igen. Det er så pinligt for mig og holdet, når Arsenal spiller bolden til hinanden og deres fans tiljubler hver aflevering. 

– Det er så pinligt for os, for fansene og West Ham. Vi kan kun sige undskyld og undskylde til vores fans. Og så kan vi sige tak til de fans, der blev indtil det sidste, siger Coufal ifølge London Evening Standard. 

Fans udvandrede

På TV-billederne kunne man se hobevis af West Ham-fans forlade London Stadium kort før pausen, da Arsenal bragte sig på 4-0. Mod slutningen af kampen så stadionet ud til næsten at være halvtomt. 

Det møder dog forståelse hos Vladimir Coufal. 

– Jeg forstår dem, der smuttede før tid. For at være ærlig var jeg nok også gået. 

– Jeg elsker virkelig vores fans, og jeg håber, at vi elsker hinanden. Så jeg følte bare et behov for at takke dem og klappe af dem. Der er en respekt mellem hinanden, og sådan skal det være. Jeg forsøger at gøre det efter hver kamp. 

Til gengæld var en af eksperterne i England rasende over, at fansene smuttede før tid. Læs mere om det her.

West Ham har nu ramt en stime af dårlige resultater. Det er således ikke blevet til en sejr i de seneste syv kampe på tværs af alle turneringer.

Klubben er nummer otte i Premier League, mens det er blevet til et exit i FA Cuppen. 

Næste kamp for The Hammers er på lørdag ude mod Nottingham Forest. Og generelt venter et overkommeligt program de kommende uger. 

Således følger Brentford, Everton og Burnley efter opgøret mod Nottingham Forest. 

Annonce