Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Perfekt december: Liverpool-duo løber med priserne

Af Morten Bruun Jørgensen
11.01.2019 Kl. 15:30
Efter en perfekt december er Jürgen Klopp og Virgil van Dijk blevet hædret for deres præstationer.

Liverpool spillede syv Premier League-kampe i løbet af december, og alle kampene blev vundet, hvilket var med til at give klubben et fint forspring i toppen af ligaen. Præstationerne har også udmøntet sig i priser.

Fredag eftermiddag kunne Premier League annoncere, at Jürgen Klopp er blevet udnævnt som Månedens Manager for december, og i samme ombæring blev Virgil van Dijk også valgt som Månedens Spiller.

– Det er fedt. Det er glasuren på kagen. Det var en meget succesfuld, men svær måned. Hver eneste kamp føltes som sæsonens vigtigste. Det var utroligt. Intensiteten var enorm, men det var det, der gjorde det til en speciel måned, fortæller Jürgen Klopp til Premier Leagues hjemmeside.

Det er anden gang, at Jürgen Klopp vinder prisen, mens Virgil van Dijk for første er blevet kåret til Månedens Spiller. Det er samtidig første gang, at en forsvarsspiller løber med prisen, siden Jan Vertonghen fik den overrakt i marts 2013.

Annonce