Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Peger på én væsentlig forskel: Kane sender stikpille til Tottenham

Af Emil Plovgaard
09.09.2023 Kl. 16:10
Harry Kane udpeger én væsentlig forskel mellem Tottenham og Bayern München.

30-årige Harry Kane forlod tidligere på sommeren Tottenham til fordel for Bayern München.

Nu er han kommet med en stikpille til sin tidligere arbejdsgiver, hvor der ikke var samme mentalitet, som han finder i den tyske storklub.

 

– Vi ville gerne vinde hos Spurs, men hvis man gik et par kampe uden at vinde, var det ingen katastrofe. Hos Bayern skal man vinde hver eneste kamp.

– Efter at have vundet 3-1 og 4-0 i vores første kamp, var der snak om, at vi ikke måtte være for glade. Topklub-mentalitet, siger Kane på et pressemøde lørdag.

Kane, der kostede omkring 870 millioner kroner, er faldet godt til hos sin nye klub, hvor han har scoret tre mål i tre Bundesliga-kampe.

Den engelske landsholdsanfører skal være med til at hjælpe Bayern på kurs mod klubbens 12. tyske mesterskab i træk. Det vil i øvrigt være det første trofæ af betydende karakter, såfremt Thomas Tuchels mandskab får vind i sejlene.

Skulle det gå helt amok, kan Kane desuden vinde et trofæ på sin gamle hjemmebane, Wembley, hvor Tottenham for en stund var indlogeret på midlertidig basis, mens byggeriet af Tottenham Hotspur Stadium stod på. Denne sæsons Champions League-finale spilles nemlig på det ikoniske stadion i Englands hovedstad.


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce