Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

På trods af utallige kontroverser: Premier League er tilfredse med VAR

Af Anton Røjmer Dalsgaard
29.03.2020 Kl. 17:24
En kilde har ifølge Daily Mail udtalt, at Premier League er tilfredse med VAR på trods af en sæson med heftig kritik.

I denne sæson så Premier League-fans for første gang Video Assisstant Referee – bedre kendt som VAR – blive taget i brug. 

Reaktionerne var mange. Nogle hyldede systemet og kaldte det en naturlig del af fodbold, mens andre ikke kunne være mere uenige. 

Det står dog efter halvdelen af sæson klart, at VAR har bragt mange kontroverser med sig. 

En kilde tæt på Premier League har ifølge Daily Mirror udtalt, at man er tilfredse med VAR: 

– Hvis du kigger på, hvor vi er i forhold til Italien, Spanien og MLS, og hvor de var i den første sæson med VAR, er vi langt foran dem, udtaler den anonyme kilde. 

– Vores dommere har lavet færre fejl end derovre. Vi er langt foran spillet. Det virker helt klart. 

I november kunne Mike Riley, dommerchefen i Premier League, afsløre, at VAR var blevet brugt forkert fire gange. 

Ligeledes er der lavet masser af statistik på, hvilke hold, der har været 'heldige' med VAR. 

Annonce