AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
22:09:2019 10:00
På rov hos rivalerne: United vil snuppe to Tottenham-spillere

De Røde Djævle har set sig lune på to spillere fra Tottenham.


Vintertransfervinduet åbner først om et godt stykke tid, men klubberne er allerede i gang med at planlægge, hvem der skal købes og sælges til januar. 

Det gør sig naturligvis også gældende for Manchester United, der har fået en sløj start på sæsonen. 

Ifølge Daily Star har De Røde Djævle blandt andre set sig lune på to spillere fra Tottenham i form af Lucas Moura og Eric Dier. 

Både Lucas og Dier har haft svært ved at tilspille sig en fast plads i Spurs' startopstilling, og de manglende minutter er ikke gået ubemærket hen i United-lejren. 

Manchester United tog i sommer afsked med både Alexis Sánchez og Romelu Lukaku, men da de samtidig ikke formåede at erstatte dem, er offensiven i skrivende stund tyndt besat.

De har derfor udset sig Lucas som en mulig forstærkning, og brasilianeren kan angiveligt godt overtales til at forlade Tottenham, hvis han ikke får mere spilletid. 

Også på midtbanen er United tyndt besat, hvilket har fået dem til at rette blikket mod 25-årige Dier, der ikke har fået ét eneste minut på banen for Tottenham i denne sæson. 

Det er meget usikkert, om Tottenham vil sælge de to spillere til en direkte konkurrent, men det har ikke fået Manchester United til at opgive håbet. 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED