Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

På vej væk? Premier League-klub ser ung OB-stopper an

Af Emil Plovgaard
05.12.2023 Kl. 19:24

18-årige Samuel Walseth Juel fra OB er en mand, der er store forventninger til på Fyn.

Noget tyder dog på, at fremtiden ikke ligger på den store, danske ø.

I 10 dage har Premier League-klubben Sheffield United nemlig set unge Juel an. Det skriver bold.dk.

Prøveopholdet indebar blandt andet en enkelt førsteholdstræning, hvor han fik lov at hilse på Anis Ben Slimane, der i sommer skiftede til Premier League-oprykkerne fra Brøndby IF.

Juels agent, Avni Asani, fortæller, at den over 190 centimeter høje midtstopper har givet et godt indtryk af sig selv.

– Sheffield har givet en yderst positiv evaluering efter prøveopholdet og vil fortsætte med at følge Samuel tæt, siger Asani til mediet.

Juels kontrakt med OB udløber ved udgangen af denne sæson.

Samuel Juel var sidste år med til at vinde den fynske pokalfinale for U17-årgangen, der blev spillet på Assens Stadion.

Han har tidligere været tilknyttet SfB/Oure.

Sheffield United har tirsdag fyret klubbens manager og ansat en ny.

Samuel Juel til prøvetræning hos Sheffield United. Foto: Facebook / LEAD

Foto: Facebook / LEAD

Annonce