Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Owen med sindssyg konspiration: Derfor filmede Mané sig ikke til straffe mod Chelsea

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
05.03.2021 Kl. 13:13
Michael Owen mener, han har en mulig forklaring på, hvorfor Sadio Mané ikke gik efter at få straffespark, da Antonio Rüdier tacklede ham i feltet.

Sadio Mané valgte ikke at smide sig i Chelsea-feltet efter en tackling fra Antonio Rüdiger undervejs i nederlaget til Chelsea torsdag, fordi han ikke ønskede at se holdkammeraten Mohamed Salah omsætte fra straffesparkspletten.

Sådan lyder den noget alternative teori fra fra Michael Owen.

– Der var et tilfælde i første halvleg, hvor samtlige Liverpool-fans i verden må have tænkt "STRAFFE"!  Jeg fattede ikke, hvorfor Mané ikke smed sig i feltet. Jeg taler ikke for, at han burde have filmet, men jeg undrer mig virkelig over, hvad han har tænkt, fortæller Owen til Optus Sport.

– Tænker han; Et øjeblik, jeg går selv efter at score, for hvis jeg vælter og får straffesparket, er det Mo Salah, som får endnu et mål. Vi ved alle, hvor kompetitive disse offensive spillere er. De er egoister på mange måder, og Mané og Salah har begge forsøgt at vinde topscorerværdigheden i flere sæsoner nu.

Owen anerkender selv, at det er en rimelig vild teori, han kommer med, men føler alligevel, at Mané bevidst har holdt sig på benene i situationer, hvor han kunne have tilkæmpet sig et straffespark, i to kampe nu.

 

Annonce