Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Overrasket Liverpool-legende: Alle vil gerne møde Liverpool nu

Af Mathias Svedborg
21.02.2021 Kl. 08:58
Liverpool-legende og nuværende SkySports-ekspert, Graeme Souness, gav en hård vurdering af sit tidligere mandskab efter nederlaget på 0-2 over Everton lørdag aften.

Graeme Souness hævder, at sit tidligere mandskab er en skygge af sig selv, end hvad man har set de seneste sæsoner, og at alle klubber i Premier League nu gerne vil møde Merseyside-klubben. 

Liverpool tabte lørdag aften 0-2 til Everton, hvilket var the Reds fjerde nederlag i træk på hjemmebanen. Liverpool har nu tabt eller spillet uafgjort 14 gange ud af 25 mulige kampe i Premier League denne sæson, sammenlignet med mesterskabssæsonen mistede de kun point seks gange i løbet af hele sæsonen. 

Nuværende SkySports-ekspert og tidligere Liverpool-anfører, Graeme Souness, inddrømmer, at det er pinefuldt af se Liverpool denne sæson. 

– Som Liverpool-supporter er jeg virkelig skuffet over holdet. Det ligner ikke, de har noget energi eller aggression i deres spil, mener Souness til SkySports. 

– De er en skygge af sig selv. Når du tænker over, hvad Liverpool har været i tre år – et hold, ingen ønskede at møde. Et hold, der altid var oppe på tæerne og super aggressive. Det må have været forfærdeligt at møde dem. 

– Nu vil alle gerne møde dem. De er en overkommelig modstander, siger Souness. 

Evertons sejr på Anfield var deres første i 22 år. 

Annonce