Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Overraskelse på vej: Tidl. City-manager i spil til United-job

Af Emil Plovgaard
30.11.2021 Kl. 15:13
Måske bliver det alligevel ikke Mauricio Pochettino, der bliver ansat som permanent manager for Manchester United.
Roberto Mancini er en af kandidaterne til at overtage det permanente trænersæde hos Manchester United næste sommer.
 
Det skriver The Telegraph.
 
I øjeblikket er den tidligere City-manager ansat som træner for det italienske landshold.
 
De forsvarende europamestre er endnu ikke sikret en plads til VM i Qatar, for Italien skal nemlig ud i play-offs. Først mod Nordmakedonien i semifinalen 24. marts – og hvis man besejrer dem, venter enten Portugal eller Tyrkiet i finalen fem dage senere.
 
Hvis det ikke lykkes italienerne at kvalificere sig til verdensmesterskaberne, åbner der sig en dør for Manchester United, men måske vil Mancini overveje tilbuddet, selvom det skulle blive til en VM-plads.
 
Han skulle nemlig være meget lun på idéen om at vende tilbage til Premier League, men den 57-årige manager er foreløbigt ansat i en kontrakt med Azzurri frem til sommeren 2026.
 
Roberto Mancini var manager for Manchester City fra 2009 til 2013, og siden er turen gået til Galatasaray, Inter Milan og Zenit fra St. Petersborg, inden han overtog styringen hos Italien.
 
For den resterende del af indeværende sæson, er Ralf Rangnick blevet ansat i en rolle som midlertidig manager. Den 63-årige tysker har dermed ansvaret for United sæsonen ud.
Annonce