Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Optimisme i United-lejren: Pogba bliver endnu en sæson i klubben

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
25.03.2020 Kl. 13:57
Manchester United forventer i øjeblikket, at Paul Pogba forbliver i klubben til næste sæson.

Der var ikke en eneste klub, som kom i nærheden af at matche Manchester Uniteds valuering af Paul Pogba på £150 millioner sidste sommer.

Det vil der formentligt heller ikke være efter denne sæson, nu hvor coronavirussen rammer fodboldklubber Europa rundt på bundlinjen.

Men det passer angiveligt Manchester United fint, og klubben er indstillet på at beholde Paul Pogba mindst én sæson mere, hvis ikke der kommer den rigtige sum penge på bordet. Det skriver London Evening Standard.

Der har i den seneste måned været en del historier om en "opblødning" af forholdet mellem franskmanden, Mino Raiola og Manchester United, og flere medier har sågar skrevet, at midtbanestjernen var tæt på at være villig til at forlænge.

På Old Trafford indikerer adskillige kilder også, at klubben er klar til at åbne forhandlinger med Paul Pogba til sommer, men der hersker endnu noget uvished om, hvorvidt franskmanden faktisk ønsker at blive eller ej.

Mino Raiola gjorde i hvert fald ikke sit for at kvæe exit-rygterne, da han sidste uge udtalte, at han "ønskede at bringe en spiller til Real Madrid til sommer".

Raiola repræsenterer selvfølgelig andre spillere end kun Paul Pogba, men Manchester United-spilleren er nok det mest oplagte mål for Los Blancos lige nu.

 

 

Annonce