Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Onsdagens transferrygter: Chelsea-flop er favorit til at overtage efter Lampard

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
20.01.2021 Kl. 06:20
Ifølge dagens rygtebørs er en anden tidligere Chelsea-spiller på vej tilbage til Stamford Bridge for at prøve kræfter med trænerstillingen.

Frank Lampard er under ekstremt pres efter og i stor fare for at blive fyret efter tirsdagens nederlag til Leicester, og det er sjovt nok endnu en tidligere Chelsea-spiller, som er bookmakernes favorit til at overtage trænerposten. Andriy Shevchenko, der er ukrainsk landstræner, ses som den mest sandsynlige afløser for Lampard – Metro

Manchester United har tilbudt at leje Christian Eriksen for resten af denne sæson, men vil kun betale en lille andel af danskerens løn – The Transfer Window Podcast

Tottenham forbereder et bud på Danny Ings til sommer, og den 28-årige Southampton-stjerne har ambitioner om atter at spille for et Champions League-mandskab – Eurosport og The Telegraph

Romelu Lukaku har ingen intentioner om at forlade Inter for Manchester City, selvom han skulle ses som en af flere mulige afløsere for Sergio Aguero – The Express

Liverpool såvel som Tottenham undersøger, hvad det vil kræve at signe Nicolo Barella fra Inter. Den 23-årige midtbanespiller har været den helt store oplevelse for Antonio Contes mandskab på midtbanen denne sæson – Calciomercato

Nice har lagt sin interesse i Jesse Lingard på køl – Sky Sports

Arsenal har ladet sig fortælle, at deres toptransfermål i dette vindue, Emi Buendia fra Norwich, ikke kommer til at skifte denne måned – The Independent

Crystal Palace henter Mainz-angriber Jean-Philippe Mateta på en 18 måneder lang lejeaftale, der inkluderer en købsoption på €15 millioner – BBC, The Guardian, The Athletic

Aston Villa og Marseille er i fremskredne forhandlinger om den 26-årige midtbanespiller Morgan Sanson, som angiveligt koster The Villans omkring €18 millioner – RMC Sport

Manchester City, Liverpool og Manchester United udviser alle interesse i det 17-årige Bayern München-stortalent Jamal Musiala, som lige nu har svært ved at nå til enighed med tyskerne om en ny kontrakt – Goal

 

 

 

Annonce