Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Onsdagens rygtebørs: United vil forlænge med stabil stjerne

Af Emil Plovgaard
27.04.2022 Kl. 06:16
Her er onsdagens rygtebørs.
Chelsea identificerer Rüdiger-afløser
Kilde: Daily Mirror
 
Chelsea har bedt klubbens talentspejdere om at overvåge Arminia Bielefeld-forsvareren Amos Piepers kampe det næste stykke tid.
 
Den eftertragtede tysker har kontraktudløb med klubben til sommer, og både Southampton, Newcastle og Borussia Dortmund har allerede været nævnt som mulige bejlere.
 
Skulle Pieper være en reel mulighed for Chelsea, kan han løse et af klubbens største problemer i den kommende sæson, nemlig defensiven. Både Antonio Rüdiger og Andreas Christensen ventes at forlade klubben til fordel for spansk fodbold.
 
Newcastle vil forlænge med schweizer
Kilde: Daily Mail
 
Fabian Schär er blevet lidt af et ikon hos The Magpies, hvor han har overlevet klubbens revolutionerende opbygning i vinter.
 
Schweizeren ventes nu at få forlænget sit ophold på St. James' Park. Den 30-årige forsvarsspillers kontrakt løber i øjeblikket frem til sommeren.
 
Aston Villa vil hente 15-årig skotte
Kilde: Daily Mail
 
Bare 15-årige Ewan Simpson er et emne hos Premier League-klubben Aston Villa.
 
Den unge skotske midtbanespiller tørner i øjeblikket ud for Edinburgh-klubben Heart of Midlothian, også kendt som Hearts.
 
Manchester United vil forlænge med David de Gea
Kilde: 90min
 
David de Gea kan meget vel skrive under på en ny kontrakt med Manchester United.
 
I al fald planlægger De Røde Djævle at indlede forhandlinger herom inden længe.
 
Den 31-årige spanske målmand har været en af de mest stabile spillere gennem en længere periode, hvor det ikke har kørt på skinner for Manchester United.
 
De Gea har kontraktudløb i 2023.
Annonce