Onsdagens rygtebørs: PL-gigant vil hente gratis Juventus-stjerne
Dortmund i fremskredne forhandlinger med Haalands afløser
Kilde: Fabrizio Romano
Det ventes, at Erling Haaland forlader Borussia Dortmund til sommer, når hans frikøbsklausul angiveligt træder i kraft.
En række af Europas storklubber har nemlig allerede meldt sig på banen, men Die Schwarzgelbe skulle være tæt på at have en afløser klar.
Således er man ifølge den normalt velinformerede journalist Fabrizio Romano i fremskredne forhandlinger med Karim Adeyemi fra Red Bull Salzburg.
Real Madrid vil snyde Liverpool
Kilde: Bild
Jude Bellingham er en spiller, som står højt på radaren hos mangt en storklub.
Således skulle også Real Madrid være lun på den blot 18-årige englænder, der gør sig hos Borussia Dortmund.
Tidligere har Liverpool været kædet heftigt sammen med Bellingham.
Arsenal har forhørt sig om colombiansk kant
Kilde: Corriere dello Sport
Arsenal har forhørt sig om Feyenoords 22-årige colombianske kantspiller, Luis Sinisterra.
Kantspilleren tiltrækker sig dog også interesse fra Leverkusen og Atlético Madrid, og han har endnu ikke gjort op med sig selv, hvor hans fremtid skal være.
Werner vil forlade Chelsea
Kilde: Sport1
Chelseas tyske angriber Timo Werner vil gerne væk fra Chelsea, og klubben vil angiveligt ikke stå i vejen for et skifte for den 26-årige tysker.