Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Onsdagens rygtebørs: City har Fernandinho-afløser på plads

Af Emil Plovgaard
13.04.2022 Kl. 06:31
PLBOLD.DK er klar med onsdagens transferrygter.
FC Barcelona jagter Gabriel
Kilde: Sport
 
FC Barcelona skal til sommer på jagt efter en venstrebenet midterforsvarer, for klubben vil hverken forlænge med Samuel Umtiti eller Clement Lenglet.
 
Derfor har man udset sig Arsenals Gabriel. Arsenal har brug for pengene, for klubbens trup skal have en stor makeover til sommer.
 
Brentford vil hente ukrainer
Kilde: Sky Sports
 
Der bliver i øjeblikket ikke spillet fodbold i den ukrainske Premier League, og der er foreløbigt ingen ende på krigen mellem Ukraine og Rusland, der har varet siden slutningen af februar.
 
Derfor er Shakhtar Donetsk åbne overfor at sælge alle klubbens spillere til sommer, heriblandt Mykhaylo Mudryk, der længe har været på Brentfords radar.
 
De tragiske omstændigheder betyder, at Brentford har en glimrende lejlighed til at få fingrene i kantspilleren, som ellers var for dyr i januar.
 
Intet skifte for Lewandowski
Kilde: Amazon Prime
 
Robert Lewandowski bliver hos FC Bayern München til sommer.
 
Det fortæller klubbens administrerende direktør, Oliver Kahn.
 
Den 33-årige polske angriber er ellers blevet sat i forbindelse med FC Barcelona, Manchester United og Arsenal på det seneste.
 
Fulham har fundet Carvalho-erstatning
Kilde: Daily Mail
 
19-årige Fabio Carvalho skifter med al sandsynlighed fra Fulham til Liverpool til sommer.
 
Dermed mangler den, formentlig, snart kommende Premier League-klub en afløser for ham.
 
Denne har man udset sig hos Shakhtar Donetsk, hvor den 22-årige israelske kantspiller Manor Solomon holder til.
 
Prisen lyder efter sigende på 62,5 millioner kroner. Fulham indtager førstepladsen i Championship, og der er 14 point ned til Huddersfield på tredjepladsen med seks runder igen.
 
City vil hente Mikel Merino
Kilde: El Confidencial
 
Tirsdag offentliggjorde Fernandinho, at han ikke spiller i Manchester City efter denne sæson.
 
Afløseren har man allerede udset sig i form af Real Sociedads 25-årige midtbanespiller Mikel Merino, der i 2017/18-sæsonen spillede for Newcastle.
 
I La Liga har han udviklet sig til at være en af de bedste midtbanespillere, og han er en del af det spanske landshold. Hans frikøbsklausul lyder på 450 millioner kroner.
Annonce